
Mød brumbasserne bag De Glade Brumbasser
Her får I et unikt indblik i hvem vi er, Brumbasserne bag De Glade Brumbasser. Vi er to passionerede børnepassere, der sammen skaber en tryg, sjov og lærerig hverdag for jeres børn fordelt på to hjem. Lær os at kende individuelt og find ud af, hvad der gør vores fælles dagpleje så speciel. Vi glæder os til at byde jer og jeres børn velkommen i vores trygge rammer.

Mød Milla
Jeg er privat børnepasser i Indre By, hvor jeg bor i en skøn stor lejlighed sammen med min mand Thomas og vores store børneflok. Jeg har arbejdet med små børn siden 2002 og har i dag 7 børn selv - så liv og glade dage er en naturlig del af min hverdag.
Inden jeg startede som børnepasser har jeg arbejdet som kok, pædagogmedhjælper og tvillingemedhjælper. Jeg er desuden uddannet kostvejleder og certificeret mindfulness børnepasser. For mig er det verdens bedste job, fordi jeg kan give børnene så meget nærvær og omsorg.
Hos mig kan du forvente:
* Nærvær og leg - Jeg kan både stå på hovedet imens jeg sætter perler på snor, bage de blødeste boller og trøste til guldmedalje
Udeliv og eventyr - Vi bor lige over for Ørstedsparken, hvor vi nyder naturen og legepladsen. Vi triller ofte på tur i vores firlingevogn eller tager ladcyklen ud på eventyr.
Faglig ballast - Jeg holder mig løbende opdateret med kurser i bl.a. førstehjælp, sprogstimulerende leg, babymassage og zoneterapi.

Mød Tanja
Jeg er privat børnepasser på Ydre Nørrebro hvor jeg bor i en dejlig lejlighed på Tagensvej sammen med min datter på 12år. Inden jeg startede med at arbejde med børn i 2019, har jeg arbejdet som Social-og sundhedshjælper i 11år - en baggrund jeg tager med mig i form af stor tålmodighed og omsorg.
Som person er jeg rummelig og rolig. Jeg tager mig altid tid til at møde børnene i deres eget tempo og sørge for at deres behov bliver set. Jeg er også hende den tossede, der elsker fis og ballade, og jeg hopper gerne rundt på gulvet eller bliver smurt ind i maling sammen med børnene.
Hos mig kan du forvente:
Eventyr og leg - Jeg elsker at være kreativ, hoppe i vandpytter, udforske skoven og lære verden at kende sammen med børnene.
Udeliv - Vi kommer vidt omrking, for jeg har både ladcykel og firlingevogn, så vi nemt kan tage på ture ud i det blå.
Faglig fordybelse - Jeg er motiveret for at skabe den bedste hverdag og har kurser i bl.a. førstehjælp til børn, babymassage, zoneterapi og sprogstimulerende leg.
"De glade Brumbasser": Et uforglemmeligt kapitel
"Når en familie kigger tilbage på tiden hos De Glade Brumbasser, ønsker vi, at de husker os for den varme, tryghed og glæde, vi har givet deres barn. Vi vil gerne, at de husker os som en stabil base, hvor leg og læring gik hånd i hånd, og hvor hvert barn følte sig elsket og værdsat. En tid fyldt med trygge rammer, udvikling og et solidt fundament for fremtiden."
— De Glade Brumbasser